Nephew-gudstjeneste fyldte domkirken
Onsdag aften i uge 42 var der fællesgudstjeneste for seniorvæbnere og seniorer i Aarhus
”Igen og igen og. Igen og igen og... Jeg kan ikke høre jer Aarhus”. Sådan råbte forsangeren af bandet Mr. Argiris ud i Aarhus Domkirke. Badet i rødt lys fik han hurtigt svar igen fra de forbundsskjorteklædte gæster, der stod foran scenen nær alteret. I fælles forening skrålede de med på en måde, som Grundtvigs ”Nu falmer skoven trint om land” aldrig har været udsat for.
Mere end 1000 til gudstjeneste
Nephew-gudstjenesten i Aarhus Domkirke var en del af den Fællesdag, som FDFs Seniorkursus Sletten og Vork for første gang afholdt i Aarhus. Gudstjenesten var afslutningen på et stort anlagt byløb, som dagen igennem havde fundet sted i smilets by. Målet med selve gudstjenesten var at få det kristne budskab fortalt på en måde, der er spiseligt for unge.
Udover de 650 mennesker fra de to seniorkurser tiltrak gudstjenesten yderligere 450 gæster deriblandt FDFs 7.- 8. klasseskursus fra Hardsyssels Efterskole.
Kristendom i ung øjenhøjde
Ifølge gadepræst Anni Albæk, der også selv er FDF-leder i FDF Aarhus 9 - Højbjerg, er netop gudstjenester som den i Aarhus Domkirke en del af fremtidens måde at praktisere kristendom på.
-Det er af afgørende betydning, at vi i FDF og Folkekirken får bygget bro mellem evangeliet og den tid, vi lever i. Der er mange veje til Gud – og den er ikke nødvendigvis ens for en på 15 år og 60 år. Derfor er det vigtigt, at vi rummer begge, siger Anni Albæk.
Gadepræsten understreger desuden, at selvom der kan leges med formen på det kristen budskab, vil indholdet altid være det samme. Den holdning deler Martin Diget Aamann. Han fortæller:
-Selvfølgelig skal vi have højmesse om søndagen. Men samtidig skal vi i FDF ikke være bange for at prøve grænser af. Ungdommens interesser forandrer sig hele tiden, og det bør leveringen af det kristne budskab også gøre.
En rød tråd
Temaet for gudstjenesten var connections – eller oversat til dansk: forbindelser. Omdrejningspunktet for gadepræst Anni Albæks prædiken var derfor, hvordan deltagerne var forbundet både internt og med Gud.
Og netop forbindelserne med andre mennesker blev gjort håndgribelig, da Anni Albæk smed fire røde garnnøgler ud til gudstjenestens deltagere. De blev så rullet ud spredt mellem publikum. Trådene bredt sig som edderkoppespind på kryds og tværs i kirken. Alle rørte ved tråden, og derved var alle forbundne.
Log ind for at skrive en kommentar. Er du ikke bruger? Opret dig her
